Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Goddag til børnehaven

Når dit barn nærmer sig tre år, er det tid at sige farvel til vuggestuelivet og goddag til børnehaven. Hvis dit barn skal i vores børnehave, er det jo nemt. Børnene kommer i perioden op til på små ture op i børnehaven, så de langsomt lærer stedet at kende. De vil måske allerede kende mange af de voksne fra legepladsen. I er også meget velkomne til at komme på besøg i børnehaven sammen med barnet.

Børnehaven er en ny verden for dit barn og dig, selvom Saxogården som hus ikke længere er fremmed. Derfor anbefaler vi, at du bruger den første tid i børnehaven, sammen med dit barn. Vi får lært hinanden at kende, og du kan få spurgt om det, du ønsker.

Det skal du have med
Ligesom i vuggestuen, er det vigtigt at dit barn har skiftetøj og overtøj svarende til årstiden - altid regntøj og gummistøvler og alt med navn også i eventuel sut og sovedyr. Der er så lidt plads i børnenes garderober, at vi beder dig hjælpe dit barn med at holde orden. Der skal hverken være mere eller mindre i garderoben, end dit barn har brug for.

Dit barn har mulighed for at sove i børnehaven. Du skal selv have evt. bleer med til dit barn og der vil være en kurv med dit barns navn på, på badeværelset.

Vi glæder os til at lære dig og dit barn at kende.